Sommerudflugt den 22.Juni.

Afgang fra Norgesgade kl. 09.00

Første stop:

Gyldensteen Strand.

Gyldensten Strand

Flere millioner ton vand strømmede ind, da digerne blev fjernet fra kysten tæt på Bogense i 2014. Men bare rolig, for det er alt sammen en del af Fyns største naturgenopretningsprojekt. Gyldensteen Strand blev inddæmmet i 1800-tallet, og havbunden blev forvandlet til landbrugsjord. Men nu er vandet kommet tilbage, og der er genskabt en lagune og en sø i området. Kom herud og gå en tur. Måske kan du også spotte en havørn, der kommer forbi?

Middag på Bogense Hotel

Bogense Hotel er et gammelt, anset hotel fyldt med atmosfære i hyggelige omgivelser. De ældste dele af hotellet er helt tilbage fra 1822, og der er bevaret masser af charme i det næsten 200 år gamle hotel.

Hotellet har fulgt med tiden, og det er gennem historien blevet moderniseret flere gange. I 1987 blev der tilføjet en ny værelsesfløj med 26 dobbeltværelser, og senest tilbage i 1999 blev der bygget en ny sal til. 

Herefter gik turen til

Kongsdal  Åben Have

Kongsdal Åben Have er en af Danmarks smukkeste haver, og kåret som Årets Have i 2016.

Haven strækker sig over 20.000 m² og er anlagt i harmoni med den omgivende natur, med udsigt over marker og skov.

 Haven rummer et væld af rhododendron, stauder, roser samt mange formklippede træer og buske, heraf mange sjældne. Hjertet i haven er en 500 m² sø med vandfald og flere springvand. Der er også mindesten fra 2. verdenskrig.

 Rundt om i haven er der mange hyggelige siddepladser, hvor gæster kan nyde deres medbragte mad og kaffe, eller bare fordybe sig og lytte til fuglesang og rislen fra springvandene. Man kan også sidde indendørs i "hønsehuset".

 

 

Eftermiddagskaffe i Haven.

Herefter gik turen hjemad.

Vi var hjemme kl. 17.35