Udflugt til Fanø

Torsdag den 21. Juni 2018

Afgang fra Norgesgade kl. 08.45

Vi kørte mod Esbjerg, med en kaffepause undervejs.

Vi ankom til Fanø kl. 11.30

Fanø er en 56 kvadratkilometer stor, langstrakt sandø i Vadehavet ud for Esbjerg. I april 2005 blev det vedtaget, at Fanø Kommune - som flere andre øer - skulle bevares som en selvstændig kommune.

Fanø har igennem historien været præget af søfart, men domineres i dag hovedsagelig af turisme. Lokalbefolkningen ernærer sig almindeligvis ved turisterhvervet eller tager færgen til Esbjerg for at arbejde dér. Turistattraktionerne er bl.a. stranden og naturen, deriblandt udflugter til Vadehavet.[kilde mangler]

Der er gode muligheder for at finde rav og det rige dyreliv på Fanø omfatter blandt andet et mylder af vilde kaniner, hvoraf størstedelen dog er døde eller forventes at dø af kaninpest. [1]

Fanø er også en del af Nationalpark Vadehavet. Den danske del af Vadehavet blev optaget på UNESCOs verdensarvslisten i 2014.

 

Middag på Fanø Krogård

Efter en god middag kørte vi mod Sønderho.

Guiden gav os en grundig orientering undervejs, med humoristiske lokale indslag

Bytur i Sønderho ad små gader og stier.

Sønderho Kirke

Sønderho kirke er bygget i 1782 og er bygningsmæssigt unik. Den er bygget som et smalt langskib med "indbygget" tværskib efter den på stedet traditionelle skik, hvorefter man i takt med befolkningsudviklingen tilbyggede "kviste". Da sognet i slutningen af 1700-tallet var på sit befolkningsmæssigt højeste og der efter traditionen skulle være plads til sognets voksne befolkning til gudstjenesterne, byggede man kvistene ind i kirkens grundplan. Derved er kirkens grundplan blevet næsten kvadratisk. Ind i dette rum flyttede man, hvad der kunne bruges fra den kirke, der var blevet brudt ned i begyndelsen af 1782, fordi den var helt ødelagt af bl.a. stigende grundvandsstand. Det vides ikke, hvornår den tidligere kirke er bygget, men præstetavlen er i hvert fald påbegyndt i 1500-tallet med reformationen.

Vi kørte mod Nordby, med en afstikker til Rindby Strand.

Rindby er en lokalitet på Fanø, beliggende på Postvejen mellem Nordby og Sønderho. Bebyggelsen består af huse og gårde. I Rindby lå øens ældste kirke, der blev nedrevet 1786. Materialerne herfra blev brugt til opførelse af Nordby Kirke. Rindby kirkegård med kapel fra 1894 findes stadig.

Rindby Strand rummer store områder med sommerhuse, ligesom der er flere campingpladser. Rindby Strand har ligesom Fanø Vesterhavsbad og Sønderho tilkørsel til stranden, som endda betjenes af øens eneste busrute.

Vi kørte på stranden med kurs mod Nordby, hvor kaffen ventede på

Fanø Krogård.

 

 

Historie

 

Fanø har fra de ældste tider været krongods og optræder i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Fanøs befolkning købte øen af kongen på auktion i Ribe i 1741 og fik herved retten til "fri sejlads", hvilket hidtil havde været forbeholdt ripenserne.

Indtil 1741 var hovederhvervet fiskeri. Frem mod 1807 prægedes øen af vækst med tiltagende skibsbyggeri og en hastigt voksende handelsflåde.

Fanø mistede hovedparten af denne flåde under Englandskrigene i 1807-14, og det blev indledningen til en stagnationstid, der varede til omkring 1840.

Herefter var der igen kraftig vækst i skibsbyggeriet, og frem mod højdepunktet i 1897 oplevede Fanø sin guldalder. I perioden fra 1768 til 1896 blev der på Fanø bygget ca. 1100 skibe. Godt tyve år senere var Fanøs flåde, der lige siden 1783

havde været en af de fire største flåder i Danmark, stort set forsvundet[6][7]

Under 2. verdenskrig var mange af Fanøs sømænd beskæftiget på danske handelsskibe – nogle sejlede for hjemmeflåden, andre sejlede forsyninger over Atlanten for de allierede. Mange fanniker mistede livet ved påsejling af søminer eller ved tyske ubådes angreb. På Fanø befæstede tyskerne øen som led i deres beskyttelse af havnen og lufthavnen i Esbjerg. I alt blev der på Fanø opført knap 300 bunkers. Der blev også anlagt minefelter, betonveje samt to tipvognsjernbaner[8]. Befæstningsværkerne sætter stadig i dag deres spor rundt omkring på øen.

 

 

 

Efter eftermiddagskaffen kørte vi til færgen, og vendte snuden hjemad.

Vi var hjemme kl. 18.30